|
|
 |
Gode råd til Snitroser
- Danske snitroser leveres friskskårne fra gartneri til grossistled og sælges samme dag.
- Danske snitroser håndsorteres, så bladene ikke lider overlast.
- Danske snitroser opbevares i kølerum, stående i vand tilsat holdbarhedsmiddel, fra de skæres i gartneriet til de sælges hos grossisten.
- Danske gartnere sørger hele tiden for at forny sig, så der kan leveres et bredt udvalg af moderigtige sorter.
- Danske snitroser produceres med et minimum af plantebeskyttelsesmidler.
Holdbarheds-tips:
- Det værste man kan gøre ved en snitrose, er at lade snitfladen ligge i fri luft. Så trækker den nemlig luft ind i stilken, og risikoen for at snitrosen snart vil hænge med hovedet, stiger.
- For at undgå det sørger de danske gartnerier i samarbejde med grossister for, at danske snitroser hele tiden står i vand tilsat holdbarhedsmiddel. For yderligere at sikre længst mulig holdbarhed sørges der samtidig for en ubrudt kølekæde fra gartneri til grossist.
Danske snitrosers holdbarhed kan optimeres og dermed give forbrugeren størst mulig glæde ved at følge nogle enkle tips:
- transporter danske snitroser stående i vand tilsat holdbarhedsmiddel fra grosssisten og hjem i butikken.
- sæt straks danske snitroser på køl i vand tilsat holdbarhedsmiddel. Lad gerne danske snitroser stå i salgsemballagen i et par timer.
- når der sælges en buket danske snitroser, er det en god ide at vikle for eksempel et stykke køkkenrulle gennemvædet af vand tilsat holdbarhedsmiddel om snitfladerne.
|
|
SNITBLOMSTSEKTOREN
Hvidkærvej 29 . DK-5250 Odense SV |
Telefon: 8740 6619 Fax: 6592 6917 |
|
|